Når kommunale eksperimenter koster borgerne dyrt uden at skabe værdi. Glostrup Kommunes eksperiment med de lyseblå delecykler har nu kørt i otte måneder som en gratis forsøgsordning, og resultaterne taler deres eget tydelige sprog. Som debattør må jeg støtte den kritik, der lyder fra både borgere og politikere om dette projekt, der nu truer med at koste borgerne op mod 150.000 kroner årligt i skattekroner.
Tallene lyver ikke
Evalueringen af delecykelprojektet tegner et billede af en ordning, der langt fra lever op til forventningerne. Med blot 6,3 cykelture i gennemsnit, der starter fra Glostrup Station - den mest populære hub i hele projektet - og kun omkring 15 cykelture om dagen i hele kommunen, er det svært at kalde dette andet end en fiasko.
Særligt bekymrende er det, at brugen af cyklerne er faldet markant, efter den gratis prøveperiode er afsluttet. Dette viser tydeligt, at der ikke er den efterspørgsel blandt borgerne, som projektets fortalere havde håbet på. Når folk ikke engang vil bruge ordningen gratis, hvad siger det så om behovet?
Mere end bare økonomi
Det handler ikke kun om de 100.000-150.000 kroner, som borgerne nu skal betale over skatten for at fortsætte ordningen. Som flere kritiske stemmer har påpeget, har de henkastede og væltede cykler medvirket til en tydelig forringelse af byens udtryk og øget utryghed i vores by.
De lyseblå cykler, der ligger spredt på gadehjørner og blæser rundt i vinden, er blevet til et æstetisk problem, der påvirker Glostrups bybillede negativt. Er det sådan, vi ønsker vores by skal fremstå? Som et fristed for rodede, private cykeludlejningsprojekter, der ikke formår at levere den service, de lover?
Hvornår er noget en kommunal opgave?
Her rammer vi kernen af debatten. Er det en kommunal opgave at støtte private projekter af denne karakter? I en tid, hvor kommunerne kæmper med stramme budgetter og stigende udgifter til kernevelfærd, må vi stille spørgsmålet skarpt. Kommunens primære ansvar er at levere borgernære ydelser som skoler, ældrepleje og infrastruktur - ikke at subsidiere private virksomheders forretningsmodeller.
De 150.000 kroner, som nu skal bruges på delecykler, kunne i stedet investeres i:
- Forbedringer af kommunens skoler
- Bedre ældrepleje
- Vedligeholdelse af veje og grønne områder
- Andre borgernære ydelser, som faktisk kommer alle til gode
Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt deleøkonomi eller grøn mobilitet er gode idéer i sig selv. Det er et spørgsmål om, hvem der skal betale for private virksomheders forretningseksperimenter.
Når politisk prestige møder realiteten
Det mest alarmerende ved denne sag er ikke tallene i sig selv, men den måde projektets forsvarere håndterer kritikken på. At kalde projektet en "bragende succes" på trods af de skuffende tal og de negative konsekvenser for byens udtryk vidner om en farlig kobling mellem politisk prestige og økonomisk realisme.
Som en kritisk stemme har formuleret det: "Ideen var måske god, men udførslen var desværre dårlig." Dette er netop den type ærlig evaluering, som borgerne har krav på. Når et projekt ikke fungerer, skal man have modet til at erkende det - ikke doble ned på fejltagelsen.
Hvad siger det om prioriteringerne?
Glostrup Kommune har et budget på over 1,4 milliarder kroner, og hver krone skal bruges ansvarligt. Når vi ser på de mange udfordringer, kommunen står overfor - fra demografiske ændringer til infrastrukturudgifter - virker det uansvarligt at bruge 150.000 kroner årligt på et projekt, der ikke fungerer.
Lad os sætte beløbet i perspektiv. 150.000 kroner kunne give:
- Ekstra personaletimer i ældreplejen
- Vedligeholdelse af legepladser
- Understøttelse af lokale sportsklubber
- Forbedringer af skolernes faciliteter
Disse er investeringer, der gavner hele lokalsamfundet - ikke kun de få, der måtte finde det bekvemt at leje en delecykel en sjælden gang imellem.
Tid til kursændring
Spørgsmålet er ikke, om grøn transport er vigtig. Det er den. Spørgsmålet er heller ikke, om deleøkonomi har en plads i fremtidens byer. Det har den sandsynligvis. Spørgsmålet er derimod: Skal kommunale skattekroner understøtte private forretningsmodeller, der tydeligt ikke fungerer i praksis?
Svaret bør være klart. Borgerne fortjener at få mest muligt ud af deres skattekroner. Det betyder investeringer i kernevelfærd og tjenester, som alle kan drage nytte af - ikke eksperimenter med private virksomheders forretningsmodeller, der ikke kan løbe rundt uden offentlig støtte.
Når private aktører ikke kan skabe en levedygtig forretning, selv med kommunal støtte og en otte måneder lang gratis prøveperiode, er det tid til at erkende, at projektet ikke har det nødvendige fundament.
Læringen for fremtiden
Delecykelprojektet i Glostrup kan blive en værdifuld lærdom - hvis vi lader det. Det kan lære os, at velmenende projekter ikke automatisk bliver succesfulde. At borgernes faktiske adfærd og behov ikke altids matcher politikernes forventninger. At det kræver kritisk evaluering og mod til at sige stop, når noget ikke virker.
Men allervigtigst: Det kan lære os, at kommunens kerneopgave er kernevelfærd. Når eksperimenter med perifere projekter begynder at koste betydelige beløb uden at levere tilsvarende værdi, er det tid til at trække stikket.
Tiden er kommet til at sige stop til denne type spild af borgernes penge og i stedet fokusere på de opgaver, som kommunen faktisk skal løse. For hvad nytter grønne visioner, hvis de ikke kan omsættes til reel værdi for borgerne?
Er vi virkelig villige til at betale 150.000 kroner om året for 15 daglige cykelture?
