Den tyrkiske turistperle Alanya oplever en alvorlig miljøkrise. I september og oktober 2025 har sundhedsmyndigheder og lokale medier dokumenteret stigende tilfælde af børn og badegæster, der indlægges med hudinfektioner og åbne sår efter at have badet ved byens ellers idylliske strande. Baggrunden er systematisk udledning af foseptisk spildevand direkte til havet gennem dybe afløbsrør.
Prøver fra Damlataş-området – en af Alanyas mest besøgte turiststrande – viser forureningsniveauer op til 1000 gange over det acceptable. Kontakt med vandet kan forårsage kvalme, opkastning og feber på grund af det kraftigt forhøjede mikrobeindhold. Europæiske medier har advaret turister mod at bade i Alanyas farvande, hvilket truer den lokale turismeøkonomi.
Strukturelle svigt i rensningssystem
Kernen af problemet er Konaklı rensningsanlæg, der blev bygget i 2007 og overdraget til vandselskabet ASAT i 2014. Anlægget har konstant kæmpet med konstruktionsfejl: To luftningsbassiner fungerer ikke korrekt – det ene er helt ubrugeligt, mens det andet kun kører med halv kapacitet. Selvom anlægget er designet til at håndtere 30.000 kubikmeter spildevand dagligt, fungerer det reelt kun med 15.000 kubikmeter.
I august 2024 dokumenterede Sahil Güvenlik, den tyrkiske kystvagt, med undervandskameraer, hvordan forurenet vand fra Konaklı-anlægget blev ledt direkte til havet. Miljø- og Klimaministeriets efterfølgende undersøgelse resulterede i en bøde på 464.585 tyrkiske lira til Antalya Storbyen samt en strafferetlig anmeldelse.
Politisk opgør
Den tidligere udenrigsminister Mevlüt Çavuşoğlu, der selv kommer fra Alanya, rettede i oktober 2025 skarp kritik mod både Antalya Storbyen og ASAT. På et offentligt møde konstaterede han, at Alanya ikke har fået investeret en eneste krone i rensningsanlæg, og at eksisterende anlæg ikke fungerer korrekt. Hans udtalelser satte yderligere fokus på det politiske ansvar for krisen.
Professor Güray Doğan fra Akdeniz Universitetet understregede i august 2025 alvoren: De forurenende stoffer har nået kritiske niveauer, der truer både havliv og folkesundhed. Hans advarsel var utvetydig: "Næste år kan det være for sent."
Investeringer på vej
ASAT har lanceret et omfattende moderniseringsprogram for Konaklı-anlægget med en investering på 200 millioner tyrkiske lira. Derudover har vandselskabet annonceret en samlet investeringsplan på 19,7 milliarder lira frem til 2031, hvoraf 17,85 milliarder er øremærket til spildevandsrensning. Tre milliarder er allerede investeret i Alanyas vandinfrastruktur.
I Demirtaş-området, syd for Alanya, blev der i 2023 investeret 100 millioner lira i et 40 kilometer langt kloaksystem for at forhindre spildevand i at nå havet. Projektet viser, at myndighederne er bevidste om problemets omfang og geografiske spredning.
Langsigtede konsekvenser
Forureningskrisen rammer et område, der allerede i 2021 lancerede Marine Litter Watch-programmet under EU's overvågningsprogram for at monitorere havaffald i Middelhavet. Alanyas strande, herunder den verdenskendte Kleopatra Plajı med sin Blå Flag-certificering, har gennem årene været et trækplaster for millioner af internationale turister.
Den nuværende krise illustrerer en bredere problematik i den tyrkiske turistindustris hastige vækst: Infrastrukturen har ikke kunne følge med udviklingen. Mens hotelbyggeriet og antallet af besøgende er steget markant, er de grundlæggende spildevandssystemer fra 2000'ernes første årti ikke blevet opgraderet i takt hermed.
For de mange skandinaviske turister, der traditionelt vælger Alanya som feriemål, rejser situationen spørgsmål om destinationens fortsatte attraktivitet. Lokale myndigheder er nu under pres for at bevise, at de annoncerede investeringer ikke blot er tomme løfter, men reelle løsninger på en krise, der truer både folkesundhed og regional økonomi.
