Blog

En pårørende holder om en familiemedlem i en støttende gestus, der symboliserer håb og sammenhængskraft i kampen mod misbrug. Billedet illustrerer vigtigheden af familiens rolle i behandling og bedring.
Foto: Mart Produktion

Mere hjælp, mindre straf – vi skal have en ny kurs for dansk misbrugspolitik

Pårørende er nøglen til bedre behandling. Alligevel bliver de systematisk overset i vores misbrugspolitik. Det skal der gøres op med – nu. Hvert år kæmper tusindvis af danskere med misbrug. Men bag hver misbruger står ofte en familie i krise – forældre, søskende, partnere og børn, der oplever afmagt, skyld og isolation. Alligevel er danske kommuner og regioner fortsat primært indrettet til at behandle den misbrugende, mens familien får et klap på skulderen og en henvisning til et telefonrådgivningsnummer.

Det er ikke godt nok. Forskningen er glasklar: Når pårørende får kvalificeret støtte og redskaber, øges chancen for stabil afholdenhed med 40-60 procent. Samtidig forbedres pårørendes egen psykiske sundhed markant. Vi har altså et dokumenteret effektivt værktøj liggende – vi skal bare begynde at bruge det systematisk.

Kommunerne skal tage ansvar for hele familien
Kommunerne står som den lokale frontlinje i misbrugsbehandlingen. Men mange steder stopper indsatsen ved den misbrugende selv. Det er for snævert. Behandlingen skal breddes til at omfatte hele familien som en naturlig del af forløbet – ikke som en sidegevinst, men som et ligeværdigt element.

Konkret betyder det etablering af faste pårørenderådgivere i alle landets kommuner. Rådgivere, der ikke blot lytter empatisk, men som kan give familierne konkrete redskaber til at sætte grænser, undgå “enabling” og fastholde støtten på en konstruktiv måde. For paradokset er, at blind støtte – at betale misbrugerens gæld, lyve for omverdenen eller acceptere gentagne løfter uden handling – faktisk fastholder misbruget i stedet for at bekæmpe det.

Pårørende skal lære forskellen mellem at redde og at støtte. At sige nej til kontakt, når den misbrugende er påvirket, er ikke kynisk – det er en konsekvent grænse, der sender et klart signal: Misbruget har konsekvenser. Det kan være det, der vækker viljen til forandring.

Samtidig skal kommunale behandlingscentre rustes til både akut hjælp og langsigtet familiebehandling. Bolig, beskæftigelse og genopbygning af sociale relationer må ikke længere være isolerede opgaver i forskellige forvaltninger. Det skal tænkes sammen. Og ventelister må ikke blive barrieren for, at hjælpen kommer, når motivationen er der.

Regionale løsninger til komplekse problemer
Med etableringen af større regioner som Region Østdanmark åbnes en enestående mulighed for at løfte indsatsen op over kommunegrænserne. Alt for ofte oplever misbrugere og deres familier i dag, at ansvaret for behandling og støtte bliver uklar, når borgeren bor ét sted, behandles et andet og skal finde bolig et tredje.

Regionerne kan og skal indtage en koordinerende rolle. Det betyder konkret, at specialiserede og højspecialiserede pårørendetilbud udvikles til de svære og komplekse sager – dem, hvor misbrug kombineres med alvorlige psykiske lidelser eller gentagne tilbagefald. Her skal regionale pårørendecentre kunne tilbyde kvalificeret hjælp med let adgang, også når geografien udfordrer.

Digitale løsninger skal gøre støtten tilgængelig døgnet rundt. Mobile rådgivere skal kunne rykke ud, når familien ikke kan komme til centret. Og fælles behandlingsplaner skal sikre, at ingen falder mellem systemets sprækker, fordi ansvaret glider mellem kommune og region.

Evidens frem for følelser
Moderne misbrugspolitik handler ikke om moralsk fordømmelse eller naiv empati. Den handler om at bruge den viden, vi har. Og den viden fortæller os, at pårørende er en afgørende ressource – hvis de får de rigtige redskaber.

Forskningen skelner mellem “enabling” og “empowerment.” Det første holder misbruget i live. Det andet giver pårørende magt over deres eget liv og mulighed for at skabe rammerne for bedring – uden at overtage ansvaret for den misbrugendes valg.

Studier viser, at familier, der lærer at sætte grænser og fastholde konsekvenser, ikke blot hjælper den misbrugende. De oplever selv mindre skyld, skam og magtesløshed. De får redskaber til at skabe et konstruktivt håb i stedet for en evig redningsaktion.

En ny kurs kræver politisk vilje
Den nuværende tilgang er fragmenteret, reaktiv og utilstrækkelig. Vi venter til krisen er der, før vi handler. Vi behandler symptomer i stedet for at styrke forebyggelsen. Og vi glemmer de pårørende, selvom de er nøglen til varig forandring.

En ny kurs for dansk misbrugspolitik skal bygge på helhed, koordination og evidens. Kommuner og regioner skal spille komplementære roller med én fælles ambition: At gøre pårørende til en ligeværdig del af behandlingen. Det gavner den misbrugende, familien og samfundet som helhed.

Kan en mere sammenhængende og familieorienteret misbrugspolitik blive den næste store reform i dansk sundhedspolitik? Og hvorfor har vi ventet så længe med at tage pårørendes rolle alvorligt?

Psykiatrien skal være en mærkesag – ikke en statistik

Relaterede artikler

Dagens Debat

Dagens Debat Glostrup
Redaktionen 

Mail: red@ddglostrup.dk 

Information om ophavsret:
For enkelte billeder og illustrationers vedkommende har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af copyrighten. Såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret af Dagens Debat Glostrup, som om der var indgået aftale i forvejen.

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev