Få dage før kommunal- og regionalvalget den 18. november 2025 står jeg ikke som kandidat, men som ekskluderet medlem af Danmarksdemokraterne i Glostrup. Jeg skriver ikke for at kaste med mudder, men for at fortælle, hvordan magtspil og personlige intriger kan kvæle et ungt partis troværdighed – indefra.
Fra engagement til eksklusion
Jeg har tidligere stillet op til kommunalvalg tre gange. Da en nabo foreslog, at jeg denne gang skulle stille op for Danmarksdemokraterne, sagde jeg ja. Jeg kastede mig ind i arbejdet med entusiasme: byggede websites, lavede politiske programmer og grafisk materiale – ikke kun for Glostrup, men også for andre lokalforeninger.
Men bag facaden mødte jeg en intern kultur præget af mistillid og magtspil. Da jeg fortalte, at jeg også var opstillet til regionsvalget, ønskede en kollega pludselig det samme. Fra det øjeblik blev samarbejdet vanskeligt.
Et parti uden lokal retning
Da jeg kom ind, fandtes der stort set ingen lokalpolitik. Det, der lå, var kopieret fra Dansk Folkeparti. Derfor tog jeg initiativ til at samle en gruppe og skrive et politisk oplæg for 2026-2029.
Jeg sendte udkastene rundt – men ingen svarede. Da formanden sendte materialet til Christiansborg uden drøftelse, blev jeg kritiseret. Jeg skrev det hele om. Den nye version blev godkendt – men stadig uden intern debat.
Vi havde nu et lokalpolitisk program, der aldrig var blevet diskuteret. Et symbol på et parti, hvor proces og samarbejde var fraværende.
Når samarbejde bliver til "sololøb"
Da valgkampen nærmede sig, skulle vi lave fælles flyer. Jeg satte deadlines for tekster og billeder. Ingen overholdt dem. Materialet kom for sent, og jeg måtte færdiggøre alt lige før tryk.
En af kandidaterne – som ikke havde leveret – beskyldte mig for at køre "sololøb". Jeg havde ellers åbnet alle ressourcer, delte grafisk materiale og inviterede til samarbejde. Men initiativ blev vendt til kritik.
Da jeg efterfølgende fik besked om, at jeg ikke måtte skrive debatindlæg uden godkendelse, stod det klart, at synlighed var blevet en trussel.
Eksklusion uden proces
Efter at have udtrykt min frustration over manglende samarbejde, blev jeg kort efter ekskluderet – uden høring, uden proces. Kun uddrag af fortrolige beskeder blev brugt som begrundelse.
For mig blev det et klart billede af et parti, der ikke forstår egne vedtægter – og som håndterer uenighed med tavshed og eksklusion.
Fra tavshed til trusler
Efter min eksklusion blev jeg beskyldt for chikane af personer, jeg ikke længere havde kontakt med. Og da jeg mødte en tidligere partifælle ved Coop365 i Hvissinge, udviklede det sig til en konfrontation med råb og trusler. Episoden er dokumenteret på video – alligevel fortsatte vedkommende med at sprede påstande på sociale medier, hvor jeg var blokeret og ikke kunne svare.
Det er en dybt ubehagelig oplevelse – men også et billede på et parti, der mangler ledelsesmæssig ansvarlighed og intern disciplin.
Et parti, der glemmer ordentligheden
Jeg har sendt en formel klage til Danmarksdemokraternes hovedorganisation og bedt om, at partiet tager afstand fra adfærden og de trusler, der er fremsat. Jeg har modtaget tavshed.
Danmarksdemokraterne står nu overfor et valg: Vil partiet stå for ordentlighed og demokratiske processer – eller for magtspil, personfiksering og selvcensur?
Demokratiets prøve
Jeg gik ind i politik for at skabe forandring – ikke for at blive fanget i en intern kamp om kontrol. Men jeg har set, hvordan nye partier kan miste deres moralske kompas, når lojalitet og frygt erstatter dialog.
Danmarksdemokraternes slogan lyder: "Det vi siger før valget, mener vi også efter valget."
Spørgsmålet er, om det også gælder internt. For hvis et parti ikke kan håndhæve ordentlighed blandt egne medlemmer, hvordan skal vælgerne så stole på dets løfter?
Et spørgsmål til hele det politiske Danmark
Denne kronik handler ikke kun om én sag i Glostrup. Den handler om, hvordan magtspil og personlig rivalisering kan undergrave nye partiers demokratiske fundament.
Ordentlighed er ikke et PR-begreb. Det er selve grundstenen i troværdighed – og uden den forsvinder politikken.
"Når interne magtspil og tavshedskultur får lov at dominere et ungt parti, bliver ordentligheden den første taber – og demokratiet den næste."
Læs også:
Mit kryds i valget: Fra Danmarksdemokraterne til et politisk valgdilemma
